Udslusning

På Produktionsskolen, har hver elev sit individuelle forløb. Uddannelses- og erhvervsvejledningen er således individuel og koordineres af den enkelte faglærer i samarbejde med vejlederen.

Vejledning

Det er vigtigt, at den enkelte elev vedvarende arbejder med muligheder, planer og ønsker og at disse undersøges og konkretiseres. Der foretages derfor en løbende vejledning af skolens elever, og der gennemføres opfølgningssamtaler, hvor det sikres at elev, faglærer og vejleder i fællesskab evaluerer forløbet på skolen. Udarbejdelsen af forløbsplaner indgår som en del heraf. Der kan naturligvis inddrages andre parter i denne evaluering og opfølgning, f.eks. praktiksteder ol., hvilket  koordineres af vejlederen.

I forbindelse med vejledningen, samarbejdes der med de lokale uddannelsesinstitutioner, UU, Billund Kommune og andre.
 

Udslusning

Skolen tager højde for elevernes forudsætninger, når resultaterne af udslusningerne bedømmes. For skolen er det mere væsentligt, at eleverne flytter sig i den rigtige retning, end hvilket niveau man sluses ud til.

Hvis den unge ikke har mulighed for at klare en uddannelse eller et ordinært job, bestræber Produktionsskolen sig på, at finde en løsning således at den unge alligevel kan tilknyttes arbejdsmarkedet. Det kan være længerevarende jobtræning via kommunen, som på et senere tidspunkt formentlig munder ud i et ansættelsesforhold, et fleksjob eller lignende.

Ved elevens afslutning udarbejdes der udover kompetencebeviset også en rapport, som beskriver elevens udvikling og status. Rapporten udvikles af eleven, vejleder og faglærer og kan anvendes overfor fremtidige samarbejdspartnere.

 
Diagram for 2014
udslusningskage



















Produktionsskolen

 Tårnvej 135  •  7200 Grindsted  •  Tel.: +45 61 13 61 76  •  CVR: 26072891  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.