For elever

Du kan også læse mere på www.egu.dk

Hvordan bliver jeg EGU elev?

Hvis du overvejer at blive EGU elev i Billund kommune, skal du igennem ganske få trin:

1. Kontakte din EGU vejleder
Hvis du bor i Billund kommune, skal du ringe til EGU vejleder Ole Marcussen på mobilnummer 2555 7960. Sammen med Ole aftaler I at mødes til en samtale.

2. Samtale med EGU vejlederen
Til den første samtale med EGU vejelederen, skal I sammen finde ud af om du kan blive EGU elev og tale lidt om dine ønsker om uddannelse og job. Vejlederen laver en ressourceprofil, som er en masse personlige informationer som fx din tidligere skolegang, dine begrænsninger mm.

Det kan være I har brug for flere møder, inden I sammen skal lave din EGU uddannelsesplan.

3. EGU uddannelsesplan
Hvis vejlederen mener at du kan blive EGU elev, skal du og vejlederen sammensætte en 2 årig uddannelsesplan, med både skole og praktik. Måske ved du allerede hvor du vil gå på skole og måske kender du allerede en virksomhed, hvor du gerne vil i praktik?

Sammen laver I en EGU plan, som skal godkendes af kommunen.

4. Kommunal godkendelse
EGU vejlederen laver en indstilling baseret på din uddannelsesplan og din ressourceprofil. Hvis kommunen godkender indstillingen og uddannelsesplanen, så er du EGU elev!
 

Eksempel på en EGU plan

Her ser du et eksempel på en EGU plan. Men du får selvfølgelig din helt egen, som passer lige til dig!

  • 7 måneders lønnet praktik på et smedeværksted.
  • 2 ugers relevant AMU kursus
  • 5 uger på smedelinjen på Teknisk skole.
  • 4 måneders lønnet praktik på et smedeværksted.
  • 15 uger på smedelinjen på Teknisk skole.

Produktionsskolen

 Tårnvej 135  •  7200 Grindsted  •  Tel.: +45 61 13 61 76  •  CVR: 26072891  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.