For arbejdsgiver

Der er mange gode grunde til at ansætte en EGU praktikant.

Hvad er EGU?

EGU er en 2-årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik.
 
EGU er for unge under 30 år.

Mange EGU elever har ikke nemt ved at læse, regne og skrive. Nogle har haft svære oplevelser i livet. Nogle har brug for at få vist arbejdsopgaverne en ekstra gang. Nogle er generte og forsigtige. Andre har svært ved at finde ro. Som alle andre er EGU elever meget forskellige.

Men fælles for EGU eleverne er, at de har mod på at starte på en praktisk uddannelse. De vil gerne i gang med at arbejde og er klar til at yde deres bedste. De vil ud på en arbejdsplads, hvor de føler sig velkomne, og hvor de kan udvikle sig.
 

Hvorfor tilbyde praktikplads?

Der er flere gode grunde til at tilbyde en praktikplads:
  • Du er med til at skabe et vendepunkt i et ungt menneskes liv.
  • EGU eleven er motiveret for at tage fat og arbejde i netop din virksomhed.
  • EGU er fleksibel og bliver skræddersyet til din virksomhed.
  • Din virksomhed bestemmer, hvor lang tid praktikken skal vare, og hvornår den skal starte.
  • EGU Billund betaler samtlige udgifter i forbindelse med skoleophold - dvs. at du som praktikvirksomhed ingen udgifter har når eleven er på skole/kursus.
  • I hele praktikforløbet står EGU vejlederen klar med støtte og vejledning. Både til eleven og til dig som praktikvært.
  • Vejlederen kender EGU eleven godt og påtager sig opfølgning og papirarbejde.
     

Hvem hjælper med det praktiske?

Kommunen tilrettelægger og gennemfører uddannelsen i samarbejde med Produktionsskolen.

EGU vejlederen sammensætter - sammen med din virksomhed og EGU eleven, en 2-årig fleksibel plan med praktik og skoleforløb. Skoleforløbet skal være på mindst 20 og max 40 uger.

Vejlederen har et indgående kendskab til den unge og påtager sig opfølgning og papirarbejde.

Kontakt EGU Billund:

  • EGU vejleder Ole Marcussen på 2555 7960
  • Vejleder Charlotte Berthold på 6113 6109
  • EGU administrationen, Dorte Søgaard på 6113 6113
 

Ansættelsesforhold

De første 3 måneder i virksomheden er prøvetid, hvis praktikaftalen varer 6 måneder eller mere. Ellers er prøvetiden enten 2 måneder eller 1 måned, alt efter aftale mellem virksomhed og elev. I prøvetiden kan både virksomhed og EGU elev opsige praktikaftalen uden nærmere grund.

Det kræver ikke en EUD-godkendt læreplads at ansætte en EGU elev i praktik.

En EGU elev arbejder som udgangspunkt 37 timer om ugen.

Praktikaftalen skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået.

I praktikperioderne betaler din virksomhed elevløn, som svarer til reglerne/satserne efter gældende overenskomst på området.

I skoleperioderne får EGU eleven ikke løn, men skoleydelse fra Produktionsskolen.

Efter praktikperioden udfylder arbejdsgiveren i samarbejde med EGU vejlederen et delbevis.

Produktionsskolen

 Tårnvej 135  •  7200 Grindsted  •  Tel.: +45 61 13 61 76  •  CVR: 26072891  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.